Maritime Cluster Copenhagen North (MCCN) eller Nordsjællands Maritime Klynge er en professionel klynge og et forretningsnetværk for virksomheder, havne, kommuner, butikker, restauratører, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører i Nordsjælland. Fælles os er, at virksomhederne har en berøringsflade med det maritime erhverv – nogle mere direkte end andre. Klyngen er sat i verden for at støtte op om fælles nordsjællandsk maritim udvikling og vækst.

I 2018 har vi fokus på netværk og samarbejde mellem de maritimt orienterede virksomheder i Nordsjælland. Omdrejningspunktet er vores B2B møder. Vores erfaring siger os, at virksomheder har en større tendens til at samarbejde med nogen de kender. Et større kendskab til hinanden blandt klyngens medlemmer er derfor af stor betydning for vores arbejde. Se mere om B2B-Møderne her (link til: http://www.maritimecluster.dk/da/b2b)

Initiativtagerne

Initiativtagerne til Nordsjællands Maritime Klynge er de 3 erhvervshavne i området – Helsingør Havne, Hundested Havn og Gilleleje Havn i et tæt samarbejde med Helsingør Kommune, Halsnæs Kommune, Gribskov Erhvervscenter og Gribskov Kommune.

Klyngens mål

Klyngens mål er at skabe samarbejde mellem de nordsjællandske virksomheder med aktiviteter indenfor det maritime område.

Et katalog over medlemmerne

Klyngen har udarbejdet et katalog over medlemsvirksomhederne, som er inddelt i 9 områder efter deres kompetencer og viden:

Havne

  • Konsulenter & Rådgivere
  • Shipping & Skibsmæglere
  • Fiskeri og Aquakultur
  • Maritim Turisme & Sejlads
  • Transport & Logistik
  • Maritim Forskning & Uddannelse
  • Service & Produktion
  • Skibsbygning, Skibsdesign & Reparation

Kataloget kan rekvireres ved at skrive en mail til erhvervskonsulent i Helsingør Kommune
Ronald Jamborg Hansen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på telefon +45 25 31 23 72.